Prøv disse 5 varianter af grøn te

By | 19. oktober 2018

Ønsker du at prøve forskellige varianter af grøn te? Måske har du en klassisk grøn te stående, som ikke vækker den store interesse for hverken dig selv, familien eller gæsterne. Mange glemmer ligeledes, når emnet er te, at udforske de mange spændende varianter, der findes, og dette gælder også, når den nye grønne te skal findes. I dette indlæg får du et overblik over fem forskellige varianter af grøn te, som hver især har sin egen spændende smag, og som du kan kigge nærmere på, næste gang du træder ind i den duftende tebutik.

Gunpowder

Denne grønne te består af dampede og rullede kugler. Derudover er den forholdsvis bitter med en klassisk grøn te-smag. Vælg denne te, hvis du ønsker en modsætning til de ellers mere søde tevarianter.

Sencha Yamato

Drøm dig til Japan med duften af denne te, som ligeledes stammer fra det smukke, asiatiske land. Denne te, som er en af de mest populære på temarkedet, er ganske blid og særdeles læskende. Anvend teen til en omgang lækker asiatisk mad.

Pi Lo Chun

Selvom sommeren har vinket farvel, kan du med denne tevariant forlænge de varme dage med et lækkert glas iste. Pi Lo Chun er dejligt frisk og har samtidig en afdæmpet og let smag, så du blandt andet med fordel kan nyde et stykke kage til teen.

Dragon Pearl

Har du lyst til at smage en te med en røget eftersmag, skal du gå efter den grønne te-variant, Dragon Pearl. Sørg dog for, at teen ikke trækker for længe, da den dermed bliver for tør og kedelig at drikke.

Fen Wan

Fen Wan er en kinesisk te, som har en indbydende og let smag, hvor du hurtigt vil tænke på smagen af skønne abrikoser. Nyd teen sammen med en skål grøn ris og omfavn den asiatiske stemning.

Se et bredt udvalg af grøn te her